At være lykkelig og ulykkelig på samme tid....

Mit hjerte er ved at sprænge....

Kender I den følelse? -Når ens hjerte næsten er ved, at bryde ud af brystet. Man får åndenød, man bliver småsvimmel og man har ondt, uden det gør ondt.

Det er en meget sær fornemmelse. Den sidste uges tid, har jeg tvivlet lidt på mit forhold. Tvivlet pga. udefrakommende påvirkninger, men også fordi, jeg synes, der er gået lige lovligt meget hverdag i den.

Min kæreste bor på Fyn og jeg i KBH.
Det gode er, at han har mulighed for at arbejde i KBH og derfor er han ofte hos mig i hverdagene. Det er jo fantastisk. Vi kunne have haft et "vi ses hver anden weekend forhold", men vi ses tit, heldigvis!

Han har en søn på ca. 3 ½ år, som han har hver anden weekend, plus et par dage sammenhængende med denne weekend.

Så der er han naturligvis hjemme. Jeg er så ofte på Fyn i de weekender, hvor jeg er så ekstremt heldig, at min kæreste og hans søn tilbringer hele den weekend hos MIN familie -det kender jeg ikke mange der ville <3

Alligevel føler jeg, at der er gået kedelig hverdag i mit forhold. Vi står op, kommer hjem fra job, handler ind, laver mad, ser tv/snakker/går i bio osv. Så sover vi.
-Næste dag gør vi præcist det samme.

Jeg tror mit problem er, at vi stort set aldrig tilbinger weekender alene sammen. Jeg mangler de dage, hvor vi kan sove længe, gøre hvad vi vil, hygge og nyde hinanden.
Jeg synes de dage, hvor der er plads til at være ude, sammen hos venner, snakke hele natten eller have sex hele natten, mangler i allerhøjeste grad!

Derfor blev jeg lidt i tvivl..... Det kulminerede i en snak fredag aften, meget sent, i mine forældres seng, med sønnen sovende på en madras på gulvet. Jeg blev ked af det, Morten blev ked af det og det var i virkeligheden bare noget rod.

Men vi er ikke typerne der magter, at skændes. Vi snakker om det, for vi har en aftale om, at vi IKKE går i seng som uvenner. Man ved aldrig, hvad morgendagen bringer, så derfor er det vigtigt for mig, at vi får sagt ordentligt godnat og ikke er kede af det eller vrede!

Lørdag skulle Morten holde julefrokost, så jeg passede hans søn.
Jeg var stadig lidt påvirket fra fredagen og havde ikke sovet specielt godt.....

Jeg havde dog besluttet, at det på ingen måde skulle gå udover drengen. Han skulle have en fantastisk weekend.

Vi tog i "Løvens Hule" -et legeland. Vi fulgtes med min mor og plejelillebror og mødtes så med min svigerinde og mine nevøer.

Alle drengene hyggede sig HELT VILDT :)

Det var skønt!

Min kæreste har sådan en tradition, hvor han laver risengrød og sætter det på loftet, hvor der så står en gave fra "nisserne" næste morgen. Derfor lavede min mor risengrød til nisserne og de gik ned på loftet og stillede det. Jeg var så nede med gaven, da drengen sov. 

Vi snakkede utroligt meget om nisser og derfor fandt jeg så på lørdag eftermiddag/aften, at jeg ville lege drillenisse for kærestens søn.

Da vi vågnede næste morgen, var der derfor FYLDT med nisser i sengen og han synes det var SÅ underligt, hvordan de var kommet derind. Det var super hyggeligt :)

Så blev det tid til cornflakes. Jeg havde kommet rød frugtfarve i mælken, så den var lyserød og han blev helt paf og begejstret -han synes simpelthen det var skægt!

Så skulle vi ned og se om nissen havde lagt en gave for risengrøden. Derfor skulle han have støvler på. Dem havde jeg så fyldt slik i, indpakket i Vita Wrap ;)

Hold nu op, han synes det var fantastisk!

Og gaven fra nissen aka. hans far, var en succes.

Det har bare været en livsbekræftende weekend og jeg har bevist overfor mig selv, at jeg godt kan blive en rigtig god mor. En ting jeg aldrig har følt på noget tidspunkt før....

Så jeg er lykkelig!

-Og lidt ulykkelig...... For jeg har brug for vi også kan være KÆRESTER.
Uden min familie omkring os hele tiden. Uden dagen skal starte kl 6.30 og slutte kl 22.00, fordi man er træt efter en arbejdsdag. Og uden sure hverdagspligter.

Vi har kun været sammen i ca 3 måneder, så derfor er det vigtigt for mig, at vi når, at være "bare kærester" inden det hele bliver FOR seriøst. Ikke, at vi ikke er seriøse, for det er vi i allerhøjeste grad. Men efter 3 måneder, mener jeg ikke, der burde være så meget hverdag. Det er jeg i hvert fald bestemt ikke vant til.....

Forresten, var der da også en gave til mig fra "nissen" -et billede af min skønne, smukke, frække, dejlige, fantastiske og lækre kæreste og han skønne, søde og meget fotogene søn <3

Det er jo hårdt arbejde at få et forhold til at fungere på begges præmisser og behov.... Heldigvis er vi ret ens på det punkt. Så det løser sig nok, på den ene eller anden måde.

Det skal det jo. Det er vel sådan man holder sammen, når der opstår en form for krise.