Arh men.... Så gift dig dog med mig!

Hold da op.... Jeg er igen blæst omkuld af min skønne kæreste <3

Efter en mindre krise om, hvorvidt jeg skulle være sammen med ham (der er blevet battlet i mit hoved BIG TIME den sidste halvanden uge!), så er jeg da fuldstændigt head over heals in love igen!

Jeg er vild med den mand.... Ingen har nogensinde fået mig til at føle de her ting! Jeg blev forelsket på én aften og jeg vidste allerede efter en uge, at ham skulle jeg da bare dele livet med.

Alligevel har der været et par bump på vejen. Det er nu mest mig selv, der spænder ben... For mig selv.
Dumt. I know!

Men alle der kender mig ved, hvor meget jeg har forandret mig de sidste 3 måneder. Nok er jeg stadig hende der skal komme med smarte kommentarer og fjolle rundt.
Men jeg er også blevet hende den enormt følsomme og jeg VISER det! Det er vist kun sket i kæmpe branderter førhen. Og selv dér kunne jeg beherske mig nok til, at jeg ikke brød fuldstændigt sammen!

Jeg viser affektion i forhold til mine venner og veninder -det er helt vildt, så mange søde ord og sms'er der er kommet fra mig på det seneste.
Jeg har også flere gange fået "skulderklap" for at have åbnet mig op og givet lidt tilbage. Jeg har ALTID ville gøre ALT, for mine venner og veninder. Det er bare først nu, jeg fortæller dem, med ord, at de kan komme til mig på ALLE tidspunkter. Jeg tager deres smerte på mig og jeg ville elske at dele "bagsiden af medaljen" med dem også!

Men nu hvor jeg selv åbner op og er sårbar og deler mit liv med dem, så får jeg også endnu mere åbenhed og kærlighed tilbage -havde man bare vidst det, så var det sket forlængst!
Og dog... Jeg har nok ikke været klar og forberedt før nu. For at være sårbar, er også farligt på en måde.....

Tænk hvis jeg mister mine venner, veninder og min kæreste! Så har jeg da virkelig valgt forkert ved, at gå fra kold og kynisk, til åben og kærlig.

På den anden side, så er det nok bedre at have elsket og mistet, end slet ikke at have elsket. Jeg tror i hvert fald meget mere på det nu, end jeg nogensinde har gjort.

Og jeg ved jo, at mine venner og veninder -de er der for altid <3

Min kæreste.... Han siger, at han er der for altid.
Det er jeg nødt til at tro på lige nu. Alt andet ville være at spænde ben for mig selv, forfra.

Men om jeg tror på det. Sådan virkelig tror på det. Nej, det gør jeg nok ikke.....

-Så meget har jeg heller ikke forandret mig. For det ER sindssygt svært for mig, at åbne op og lukke ind. Det har det ALTID været. Jeg tror ikke engang jeg gjorde det som barn. Jeg har nok altid holdt folk en meter fra hjertet.

Indtil nu er det KUN min familie der har følt min kærlighed. Jeg troede jo heller ikke jeg havde al den kærlighed i mig.....

Men jeg er fuld af den, har jeg opdaget. Og der er nok til alle, jeg gider dele ud til!

Især, er det ham der kæresten, der nyder godt af det lige for tiden. Han har lige fået sin meget hemmelige pakkekalender :)

Jeg har GLÆDET mig som et barn til at give ham den! Jeg har nærmest ikke kunnet holde det hemmeligt.
Det er så spændende.....

Der er både MEGET personlige ting, sjove ting, søde ting og spændende ting repræsenteret.
Og jeg har lagt meget energi og mange følelser i det.
Det gode ved den her pakkekalender er, at det hele kan bruges på den ene eller anden måde. Og det er ting der betyder noget for mig..... Ting der kan bruges, ting der kan gøre os tættere, ting der kan spice livet lidt op.
Så det har jeg holdt på en HEL måned...... Meget hårdt!

Jeg er, hvor jeg skal være.... Det er vist første gang jeg har kunnet sige det.
Og det er en kæmpe lettelse <3